Hvad er Tinnitus?

Forståelse af tinnitus

Hvad er Tinnitus?

Tinnitus er en tilstand, hvor en person oplever lyde såsom ringen, summen, eller brummen i ørerne, uden at der er en ekstern lydkilde. Ordet “tinnitus” stammer fra det latinske ord “tinnire,” som betyder “at ringe.” Det er en gammel tilstand, der har været dokumenteret gennem historien, men dens oprindelse som medicinsk begreb kan spores tilbage til oldtidens græske og romerske civilisationer. I dag er tinnitus en udbredt udfordring, der rammer millioner af mennesker verden over, herunder en stigende andel af den danske befolkning.

Historien bag Tinnitus

Tinnitus er ikke en ny opdagelse; der er historiske beskrivelser af tilstanden, som går helt tilbage til antikken. For eksempel beskriver den græske læge Galen (ca. 129-200 e.Kr.) symptomer, der ligner det, vi i dag kalder tinnitus. Den første gang, tinnitus blev nævnt i medicinske skrifter, var i forbindelse med disse tidlige civilisationer, hvor man forsøgte at forstå og behandle denne mystiske lydfornemmelse.

I Danmark er ordet “tinnitus” direkte oversat fra det latinske udtryk, og det bruges bredt inden for medicinske og audiologiske kredse til at beskrive den vedvarende oplevelse af lyd uden ekstern kilde.

Hvorfor mener man Tinnitus opstår? – En dybdegående forklaring

Tinnitus er en kompleks tilstand, der kan være svær at forstå fuldt ud, og årsagerne til, hvorfor tinnitus opstår, er stadig genstand for omfattende forskning. Tinnitus er ikke en sygdom i sig selv, men snarere et symptom på forskellige underliggende problemer i det auditive system eller i hjernen. Moderne forskning har kastet lys over flere potentielle mekanismer, der kan forklare, hvorfor tinnitus opstår, og hvordan det vedligeholdes. Her gennemgår vi de vigtigste teorier og forskningsresultater, der bidrager til vores nuværende forståelse af tinnitus.

Skader på det indre øre og hørenerven

En af de mest udbredte teorier om, hvorfor tinnitus opstår, er relateret til skader på det indre øre, specifikt på de sensoriske hårceller i cochlea. Disse hårceller er ansvarlige for at opfange lydvibrationer og sende dem som elektriske signaler til hjernen gennem hørenerven. Når disse hårceller beskadiges – for eksempel som følge af støjeksponering, aldersrelateret høretab eller infektioner – kan de begynde at sende fejlsignaler til hjernen. Dette kan resultere i hjernens opfattelse af lyd, selvom der ikke er nogen ekstern lydkilde.

Forskning har vist, at selvom hårcellerne i cochlea er beskadigede eller ødelagte, kan de fortsætte med at sende uregelmæssige signaler til hjernen. Disse signaler bliver fortolket som lyd, hvilket kan forklare oplevelsen af tinnitus. I nogle tilfælde kan hørenerven selv blive beskadiget, hvilket kan føre til lignende effekter.

Neuroplasticitet og hjernens tilpasning

En anden vigtig faktor i udviklingen af tinnitus er hjernens neuroplasticitet – dens evne til at tilpasse sig og ændre sin struktur og funktion som reaktion på skader. Når det auditive system oplever tab af input (som ved høretab), kan hjernen forsøge at kompensere for dette tab ved at øge aktiviteten i de auditive kortikale områder. Dette kan resultere i overaktivitet eller “hyperaktivitet” i disse områder, som kan opfattes som tinnitus.

Denne teori understøttes af hjerneskanninger, der viser øget aktivitet i de auditive kortikaler hos personer med tinnitus. Det antages, at når hjernen ikke længere modtager tilstrækkelige signaler fra det skadede indre øre, forsøger den at forstærke signalerne fra de omkringliggende neurale netværk. Denne øgede aktivitet kan resultere i en falsk opfattelse af lyd, som er karakteristisk for tinnitus.

Central auditiv proces og signalforstyrrelse

Nyere forskning har også fokuseret på den centrale auditive proces, som omfatter alle de neurale veje fra cochlea til den auditive cortex i hjernen. Hvis der opstår en forstyrrelse i signalerne, der transmitteres gennem disse veje, kan hjernen fortolke denne forstyrrelse som lyd, hvilket fører til tinnitus.

En central hypotese er, at når der er tab af sensorisk input (som ved høretab), kan de neurale netværk i den centrale auditive bane blive ustabile. Denne ustabilitet kan føre til spontan aktivitet i de auditive netværk, hvilket kan fortolkes som tinnitus. Nogle forskere mener også, at denne ustabilitet kan forårsage en “omkobling” af signalveje i hjernen, hvilket forstærker de fejlagtige signaler og gør tinnitus mere vedvarende.

Opmærksomhed og emotionel forstærkning

Tinnitus kan også påvirkes af psykologiske faktorer som opmærksomhed og følelser. Forskning har vist, at hjernen kan fokusere på tinnitus, især når der ikke er andre konkurrerende lyde, hvilket kan forstærke opfattelsen af tinnitus. Desuden kan stress, angst og depression forværre oplevelsen af tinnitus, hvilket skaber en ond cirkel, hvor tinnitus fremkalder negative følelser, der yderligere forstærker lydene.

Dette er relateret til hjernens limbiske system, som er involveret i følelsesmæssig behandling. Når tinnitus opfattes som en trussel eller en kilde til stress, kan det limbiske system øge hjernens opmærksomhed på tinnitus, hvilket kan gøre det vanskeligere at ignorere lyden. Dette kan forklare, hvorfor nogle mennesker oplever, at deres tinnitus bliver værre under stressende perioder.

Genetik og arvelighed

Selvom tinnitus ofte skyldes miljømæssige faktorer, såsom støjeksponering, tyder nyere forskning på, at genetiske faktorer også kan spille en rolle. Studier har fundet en vis genetisk disposition for tinnitus, især blandt familier, hvor flere medlemmer har oplevet tilstanden. Genetiske faktorer kan påvirke en persons følsomhed over for skader i det auditive system eller deres evne til at tilpasse sig høretab.

Hvordan Tinnitus kan lyde

Tinnitus kan manifestere sig i mange forskellige lyde, og oplevelsen af disse lyde kan variere betydeligt fra person til person. De lyde, der opfattes ved tinnitus, er subjektive, hvilket betyder, at kun den person, der oplever dem, kan høre dem. Her er nogle af de mest almindelige lyde, som personer med tinnitus rapporterer:

Ringen

Den mest udbredte form for tinnitus lyder som en konstant eller pulserende ringen i ørerne. Denne ringen kan variere i tonehøjde, fra en lavfrekvent summen til en højfrekvent skingren. Ringen kan være monotont og konstant, eller det kan komme og gå.

Brummen

Nogle mennesker oplever tinnitus som en dyb, vibrerende brummen, der minder om lyden af en motor, der kører i det fjerne. Denne form for tinnitus kan ofte være intermitterende og kan variere i intensitet, afhængigt af omgivelserne og den personens tilstand.

Hvæsen eller susen

En anden almindelig form for tinnitus præsenterer sig som en hvislende eller susende lyd, der kan ligne lyden af vind, der blæser gennem træerne, eller en konstant susen af luft. Denne form for tinnitus kan være konstant eller kan forekomme i perioder.

Klikkende lyde

Mindre almindeligt, men alligevel en mulig manifestation af tinnitus, er kliklyde. Disse lyde kan være rytmiske eller uregelmæssige og kan nogle gange forveksles med lyden af bevægelser i musklerne i øret eller omkring det.

Pibelyde

Højfrekvente pibelyde, der kan minde om den lyd, der produceres af en elektronisk enhed eller en højfrekvent tone, er også rapporteret af mange med tinnitus. Disse pibelyde kan være meget skingrende og forstyrre personens evne til at høre andre lyde.

Hver af disse lyde kan opleves forskelligt afhængigt af den enkeltes høretab, omgivende miljø og fysiske tilstand. Derudover kan tinnitus være mere eller mindre fremtrædende på forskellige tidspunkter af dagen, ofte mere mærkbar i rolige omgivelser eller under stress.

Tinnitud behøver ikke være en konstant ensartet tone, det kan også være en tone der både skifter i frekvens og styrke, mange gange om dagen.

 

Stigning i Tinnitus blandt den Danske befolkning

Tinnitus er blevet et stigende sundhedsproblem i Danmark. Ifølge data fra høreforeningen lider op mod 800.000 danskere af tinnitus i større eller mindre grad. Dette tal repræsenterer omkring 14% af den danske befolkning. En betydelig del af disse mennesker oplever tinnitus i en så svær grad, at det påvirker deres dagligdag og livskvalitet negativt.

I perioden fra 2007 til 2017 har der været en markant stigning i antallet af danskere, der rapporterer om tinnitus. Dette kan tilskrives flere faktorer, herunder øget støjeksponering fra moderne livsstil, herunder brug af hovedtelefoner, høj musik, og støjende arbejdspladser. Ifølge har 90 % af alle tinnitus tilfælde ligeledes et høretab. Derfor er støjinduceret høretab en væsentlig medvirkende faktor til denne stigning i tinnitus-tilfælde.